Château Roubine Lion & Dragon Grand Cru Classé

Creme de la crème af Provence-rosé… Vaskeægte Grand Cru Classé Rosé med fadlagring, value og velsmag af olympiske dimensioner!

Château Roubine er et historisk Cru Classé-slotte i Côtes de Provence, der var blandt kun 23 ejendomme, som gjorde sig fortjent til den prestigefyldte klassifikation i 1955. Siden da har slottet været blandt områdets mest anerkendte producenter af kvalitetsrosé.

En spændende detalje i slottets historie er, at Château Roubine i mange år blev drevet af den legendariske Ott-familie – grundlæggerne af Domaines Ott, som i dag regnes blandt de mest ikoniske roséproducenter i hele Provence. Fra 1920’erne stod Ott-familien for driften af ejendommen og var med til at udvikle vinmarkerne og stilen i området.

”Lion & Dragon” – ja, man fristes til at uddele smæk med en våd Le Figaro-avis til den, der sat et engelsk navn på så prægtig en Provence-rosé, men der er mening med galskaben…

På den imponerende riflede glasflaske mødes de to historiske våbensymboler fra hjertet af Provence – løven, som repræsenterer byen Lorgues, og dragen, der er symbolet på nabobyen Draguignan. Begge byer ligger i nærheden af Château Roubine og har gennem århundreder været tæt forbundet med regionens kultur og vintradition.

Selve navnet Roubine stammer fra det provencalske ord for en lille bæk eller kanal, der refererer til den naturlige dræning i vinmarkerne, hvor ler- og kalkholdige jorde giver perfekte vækstbetingelser for druerne. Kombinationen af kalkrig jordbund, ideel øst-vest orientering og det varme middelhavsklima giver druer med både modenhed, friskhed og aromatisk finesse. Skabt på op til 80 % år gamle, certificerede økologiske, vinstokke.

Der, hvor vinen for alvor adskiller sig fra det store udbud af Provence-rosé, er den seks måneder lange modning på egetræsfade, der er med til at give en vidunderlige dybde og cremet kompleksitet til den intense frugtsmag.

Nyd den vilde rosévin som en eksklusiv aperitif eller servér den til stegte fisk og skaldyr, lette asiatiske retter, svamperetter, grillet kød, tapas og nøddeagtige oste. Servér ved 8-12°C

PRODUKTDATA

Land: Frankrig

Område: Provence

Producent: Château Roubine

Druer: 60 % Grenache, 15 % Tibouren, 10 % Mourvèdre, 5 % Rolle, 5 % Syrah og 5 % Cinsault

Årgang: 2024

Alkohol: 12,5 %

PRIS

v/6 stk.: Kr. 119,00 pr. stk.

v/1 stk.: Kr. 194,00 pr. stk.