Château de Myrat 2. Cru Sauternes

Selvom dette slot har en hundredeårig tradition for at fremstille gyldne dråber, er det først for alvor fra og med 1991, at Château de Myrat har gjort sig gældende som et af de bedste Sauternes-slotte. Dette skyldes, at ejendommen gennem mange år var blevet misligholdt, og at man simpelthen var nødt til at rykke alle slottets vinstokke op i 1976, da de ganske enkelt var i alt for ringe fatning.

De to brødre, Jacques og Xavier de Pontac, bestemte sig for at føre slottet tilbage til dets fordums storhed. Markerne blev genbeplantede, vinkældrene gennemgik omfattende restaurering, og hele vinifikationsmaskineriet blev moderniseret 100%. Siden da har de to brødre gjort alt, for at opnå de bedst mulige resultater, ikke mindst ved at høste et ekstremt lavt udbytte fra markerne (helt ned til 3 hl/ha – halvt så meget som Yquem!). Stilmæssigt hører Château de Myrat til den feminine, finesserige Sauternes-stil, og er en stor nydelse allerede efter blot 3-4 års lagring.

PRODUKTDATA

Land: Frankrig

Område: Bordeaux

Producent: Château de Myrat

Druer: 86 % Sèmillon, 10 % Sauvignon Blanc & 4 % Muscadelle

Årgang: 1996

Alkohol: 14 %

PRIS

Kr. 399,00 pr. stk.