Domaine Le Mur-Mur-Ium – Cuvée Niels Oscar

Denne vin med det danskklingende navn skamroser vinanmelderne år efter år. Den blev tilmed kåret som vinder på den årlige Rhône-festival i 2017!

Det er en kraftfuld og kompleks vin, der virkelig har meget at byde på. Duften sprudler af frugt kombineret med provencalske krydderier, som rosmarin, timian og oregano. En flot smagspalet af kirsebær, sveskeblommer, peber, lakrids og et snært af eukalyptus fylder munden. Vedvarende og fløjlsblød eftersmag, med en perfekt syrebalance afslutter vinen. På trods af de 15 % alkohol fornemmes der ingen ”spritkant”.

Niels Oscar vil være en perfekt ledsager til efteråret og vinterens simreretter, vildt og modne oste.

Vinen er lavet på Grenache og Syrah – håndhøstet fra gamle vinstokke. Druerne er høstet senere end normalt da dette giver større koncentration, intensitet og fedme til vinen.

Vinhuset er meget populært og de fantastiske vine er udviklet af den nu afdøde Marc Pichon, men hans danske hustru, Anne Brinkløv og deres ældste søn, Niels Oscar, kører traditionen videre. Ægteparret har været dygtige til at vælge mange gode mindre vinmarker på de sydlige skråninger af Mont Ventoux bjergene i Rhône-dalen, hvilket har resulteret i nogle unikke vine. Vingården ligger på sletten ved foden af Mount Ventoux, som er ideel for dyrkning af især Grenache og Syrah druer, og druerne høstes om natten for at bevare mest mulig frugt og aroma. Alle vinmarker dyrkes uden brug af kemikalier eller pesticider og jorden bearbejdes manuelt. Derudover foregår al høst med håndkraft og hver enkelt druesort vinificeres separat.

Domaine Mur-Mur-Ium holder til i Vaucluse, som er beliggende i det sydlige Rhône. Vinhuset ligger på sletten, ved foden af Mont Ventoux – som for de fleste Tour de France entusiaster er kendt som ”det skaldede bjerg”.

Vingården har specialiseret sig indenfor økologi og alle deres vine, uden undtagelse, er dyrket ud fra de økologiske principper. Interessant og opsigtsvækkende er det, at de lader druerne hænge længere tid på vinstokkene, end normalt, for på den måde at opnå optimal modenhed, som giver mere frugt og fedme til deres vine.

Det underfundige navn ”Murmurium”, er afledt af latin og betyder: ”den summende lyd af bier”. Her hentydes til vinmarkerne som vinhuset benytter sig af. Der har bierne fundet sig specielt godt til rette!

PRODUKTDATA

Land: Frankrig

Område: Rhóne

Producent: Domaine Mur-Mur-Ium

Druer: Syrah & Grenache Noir

Årgang: 2019

Alkohol: 15 %

PRIS

v/6 stk.: Kr. 99,00 pr. stk.

v/1 stk.: Kr. 129,00 pr. stk.